Der har siden bestyrelsesmødet den 3. april været gennemført en systemkortlægning på det georelaterede område med specifikt fokus på arkitekturen bag det nuværende DAI. Kortlægningen blev gennemført af Devoteam Consulting, der anvendte Atkins som underleverandør i forhold til de tekniske perspektiver. Devoteams rolle var overordnet og samlende i forhold til at skabe den nødvendige sikring af konsistens i målarkitekturen på tværs af DMP’s systemer.

Til formålet blev der samlet en projektgruppe bestående af deltagere fra KL, Danske Regioner samt MIM. Derudover deltog formanden for følgegruppen under DAI.

Opgaven til konsulenterne var:

• Myndighedernes behov for miljørelaterede geodata og krav til funktionalitet omkring brug af geodata skulle beskrives (geodata defineret som stedfæstet data).
• IT-systemer på geodataområdet, herunder vurdering af Danmarks Arealinformation (DAI), der udgør det centrale it-system til håndtering af geodata i DMP, skulle kortlægges.
• En målsætning for den fremtidige IT-arkitektur for geodataområdet skulle formuleres.
• De operative og strategiske tiltag for geodataområdet, der skal gennemføres for at indfri myndighedernes behov og realisere målsætningen for IT-arkitekturen for DMP, herunder geodataområdet skulle beskrives.
  Der havde, inden kortlægningen blev påbegyndt, været gennemført en god proces og behovene hos parterne var kendte og udmøntet i en ny datamodel (som har været i høring over sommeren) og som blot mangler implementering. Denne datamodel skal naturligvis udvides i takt med at nye behov erkendes. På den baggrund valgte sekretariatet at behovsafdækningen primært skulle koncentrere sig om behovene i forhold til at understøtte brugernes IT-tekniske behov.

Kortlægningen udmøntede sig i en række konklusioner og anbefalinger som overordnet kan summeres til nedenstående, der både er strategiske og operative tiltag:

• Generelt er der stor opbakning hos myndigheder i forhold til deling af Geodata, hvilket viser at DMP er påbegyndt en udvikling i retning mod fællesoffentlige miljørelaterede geodata for myndighederne og væk fra ”silotiden”, hvor data kun findes i lokale geodatabaser hos hver myndighed. Myndighederne har således et behov for flere geodata i DMP, hvorfor systemet skal kunne håndtere udvidelse af datamængden.
• Det er blevet klart, at geodata skal være de centrale samlende data i DMP. Derfor anbefales det,at alle geodata skal samles i én database, dvs. at der ikke skal ligge geodata i fagdatabaserne. Fagdata skal knyttes til geografien via databasenøgler. Samlingen af alle miljørelaterede geodata i en fælles geodatabase giver gode muligheder for søgning og analyse på tværs af DMP’s fagområder. Det vil desuden betyde en forenkling af fagdatabaserne, da de hver især ikke skal håndtere geodata. Dette bevirker øgede krav til dataopdateringswebservice, der skal sikre korrekt opdatering af både fag- og geodatabase. Data som ikke hører naturligt hjemme i en fagdatabase lægges kun i DAI. Dette gælder eksempelvis flere af de datasæt, som i dag ligger i DAI.
• Denne anbefaling giver en række affødte konsekvenser i forhold til behovet for sikker drift som er overvåget hele døgnet. Dvs. at Geodatabasen skal overholde DMP’s Driftsstrategi.
• Derudover vil behovet for en infrastruktur til processering af distribuerede services i form af en ESB være nødvendig, således at DMPs fagdatabaser og Geodatabase for applikationsleverandørerne og dermed brugerne vil fremstå som en samlet enhed. De nævnte forhold giver i høj grad understøttelse af behovet for en sikker og overvåget drift.
• Ideen i opbygningen i DAI med de 2 miljøer: produktion og distribution har vist sig at være rigtig tænkt i forhold til at kunne opfylde kravene til performance o. lign. Men i DAIs tilfælde er der valgt en løsning med 2 forskellige databaseplatforme, hvilket betyder, at der skal foregå en konvertering af data fra produktion til distribution. Denne konvertering påvirker performance og kan derfor kun foregå om natten. Det betyder at data indtastet i produktion først er tilgængelige dagen efter. Samtidigt har konverteringen vist sig værende meget problemfyldt, således at den ofte fejler. Derudover har de moduler, som specielt produktionssiden bygger på vist sig meget komplekse og på produktionssiden er løsningen på mange måder indviklet i den eksisterende MIM infrastruktur. Det anbefales derfor at der gennemføres en række infrastrukturmæssige og arkitekturmæssige tiltag således at de krav, som med rette kan stilles til det samlende dataområde i DMP kan tilfredsstilles. Tiltagene er følgende:
  1) Samlet drift af produktions- og distributionssystem. 2) Ens databaseplatform. 3) Implementering af den nye datamodel. 4)Udvikling af flere webservices (SOAP-snitflader), så bl.a. ajourføringen af geodata bliver nemmere. 5) Overholdelse af åbne standarder i forhold til distribution af data.
• For at opfylde kravene til INSPIRE i forhold til metadata er der behov for en ny matadata-database, samt services der gør det muligt at redigere samt distribuere metadata.