På Danmarks Miljøportal er adgangen til fagssystemerne styret af et brugerstyringssystem, der blandt andet sikrer, at uvedkommende ikke har adgang til miljødata, som kan påvirke miljøforvaltningen i Danmark på en utilsigtet måde.
Brugerstyring handler basalt set om, hvordan brugerne identificeres, hvilke rettigheder brugerne skal have, hvordan sporbarheden sikres i forhold til brugernes handlinger, og hvordan den administration af brugerne, der ligger i systemerne bagved, skal fungere.
Før du får adgang til data
Hvis en myndighed ønsker at få adgang til brugerstyringssystemet på Danmarks Miljøportal, skal den indgå en juridisk bindende brugeradministrationsaftale:
Herefter har myndigheden selv ansvar for at tildele adgang til de relevante løsninger til de medarbejdere, der har behov for at kunne se eller redigere i data. Først herefter kan de tilgå databaser og fagsystemer.
Bemærk: Myndigheden har dermed ansvaret for medarbejderens handlinger.
Miljøportalens partnere kan administrere sine medarbejdere på to måder:
1) Myndigheden opretter føderation med Danmarks Miljøportal. Fordelene ved føderation er følgende:
Medarbejderne administreres i myndighedens lokale brugerkatalog.
Medarbejderne logger på miljøsystemerne uden brug af password.
Sikkerheden optimeres.
Niveauet af administration sænkes.
Du kan læse mere om fordelene ved at indgå føderation i brochuren: Et sign-on til alle systemer på miljøområdet
Læs mere om, hvordan man opretter føderation med Miljøportalen.
2) Myndigheder indmelder deres deres medarbejdere i portalens centrale brugerkatalog.
Læs mere om, hvordan man opretter medarbejdere i brugerkataloget.
Særlig brugeradgang til FISKBASE
Brugere af Fiskbase skal logge ind i selve programmet. Dette kræver særligt brugernavn og password, som ikke kan administreres automatisk.
Send e-mail til med oplysning om: Eget navn, officiel e-mailadresse og institutionsnavn (kommune, styrelse). Herefter vil du hurtigst muligt modtage en e-mail med brugernavn og password.