Juli 2016

RESULTATER, INPUT OG IDEER FRA MILJØPORTALENS WORKSHOP NR. 3.1. 
- NATUR & MILJØ 2016 - TORSDAG DEN 9. JUNI


Borger- og virksomhedsinddragelse bliver ofte set som et gode og crowd sourcing er det nye buzz word. På denne workshop om digital borger- og virksomhedsinddragelse i miljøforvaltningen forsøger vi at få begreb om, hvordan borgere og virksomheder kan bidrage med viden og data, og hvad det vil betyde for kommunikationen med borgerne. 

Workshop session 3.1. Digital borger- og virksomhedsinddragelse i miljøforvaltningen
Spørgsmål 1: Crowd sourcing
- Hvordan kan borgere og virksomheder bidrage med viden og data?
Workshoppens første spørgsmål kredsede om crowd sourcing- spørgsmålet med fokus på, hvordan borgere og virksomheder kan inddrages. I alt deltog ni grupper i denne workshop.

Syv grupper konkluderede, at borgere og virksomheder bør bidrage med viden og data ved hjælp af direkte online indberetning i et format, der er nemt at bruge. Det kunne være en form for selvbetjeningsløsning. Et eksempel kunne være, at landmænd og virksomheder selv kunne stå for at foretage ’egen tilsyn’.

Overblik over data
Tre grupper var inde på, at det giver værdi, at se data på tværs, og at det er vigtigt at få overblik over data. En form for whistleblowerordning blev også diskuteret, da det kunne give sagsbehandlere viden, de har svært ved selv at få adgang til. Det kunne fx være en udvidet ’giv et praj’-ordning.

Kvalitetssikring af data
Inden crowd sourcing for alvor kan skydes i gang, mente flere grupper at der er behov for at diskutere eller definere visse forhold. Otte grupper kom ind på vigtigheden af at diskutere kvalitetssikring af data og nogle var også inde på emnet kvalitetsmærkning.

Man skal i systemerne skelne mellem privat indberettede data og offentlige data for at imødekomme frygten for at data fra private ikke er gode nok.” (bord 2)


Hvordan kan borger- og virksomhedsgenererede data anvendes?
Før crowd sourcing bør det diskuteres, hvilke data der giver mest værdi, og hvordan borger- og virksomhedsgenerede data egentlig kan anvendes. Samtidig bør det overvejes, hvem der skal indberette data, og om der evt. skal opkræves betaling for brug af data.  

OPSUMMERING
Crowd sourcing bør foregå ved en form for selvbetjening, hvor borgere og virksomheder kan indberette data. Det ville give sagsbehandlere viden, som de ikke har adgang til i dag. Kvalitetssikring og -mærkning er vigtige parametre for at sikre datakvaliteten. 
Spørgsmål 2: Data til dialog med borgere
– Hvilken værdi kunne disse data give eksempelvis til sikring af bedre forvaltningsgrundlag og bedre grundlag for dialog og borgerinddragelse?
Spørgsmålet på anden del af workshoppen handler om, hvilke fordele der kan være forbundet med at have adgang til flere data. Med fokus på kommunikationen med borgerne.

Besvarelserne faldt i to kategorier:
  1. Hvilken værdi kunne borgergenererede data give
  2. Hvad skal diskuteres / defineres inden crowd sourcing sættes i gang?

1. Hvilken værdi kunne borgergenererede data give?
Borgergenerede data vil kunne give bedre afgørelser. Samtidig vil det give borgere og virksomheder mulighed for selv at tjekke afgørelser, der vedrører dem. Det betyder, at myndighederne ikke behøver, at servicere borgere og virksomheder så ofte. En gruppe kalder ovennævnte for ’selvforvaltning kontra forvaltning’, da borgere og virksomheder kan blive inddraget på en helt anden måde end i dag ved selv at have adgang til information, der vedrører deres sag. En afledt konsekvens kan også være hurtigere løsning af problemer. Samlet vil borgerinddragelsen kunne give en bedre dialog myndigheder og borgere imellem.

Jo mere data vi har, jo bedre kan vi træffe en afgørelse, da grundlaget for afgørelsen er godt belyst” (bord 7)

En anden værdi, som borgergenerede data vil kunne give, er større forståelse og gennemsigtighed, hvilket igen kan generere større tillid til forvalternes arbejde. En af pointerne var her, at borgerinddragelse kan styrke samfundets sammenhængskraft ved at skabe fælles ansvar og medejerskab.

Nye data giver større overblik over områder og lokalplaner, vi ikke har i dag. Det kan derved være med til at synliggøre miljøudfordringer.


2. Hvad skal diskuteres / defineres inden crowd sourcing sættes i gang?
I besvarelserne af workshoppens spørgsmål, kom flertallet af grupperne også ind på, hvad der bør diskuteres eller defineres inden crowd sourcing sættes i gang. Vigtigst er en debat vedrørende metoder til dataindsamling, hvordan skal det foregå, og hvilke data der efterspørges. Samtidig havde flere grupper en diskussion af, hvad data skal bruges til og i hvilket omfang de skal bruges i myndighedernes arbejde.

En gruppe kom ind på, at der bør stilles krav til dataindsamlere, så misbrug undgås. Her tænkte de på, at nogle dataindsamlere alene ville komme på banen for at fremme en bestemt dagsorden. En løsning kunne være, mente gruppen, at myndighederne agerer tovholdere for indberetningerne.

Sidst men ikke mindst landede en gruppe idéen om at udvikle en decideret dataindsamlingsapp. 

OPSUMMERING
Borger- og virksomhedsgenererede data vil kunne give bedre afgørelser, hurtigere løsning af sager, bedre dialog og større gennemsigtighed. Alt i alt vil det kunne skabe en følelse af medejerskab. Inden crowd soucing skubbes rigtigt i gang vil det være hensigstsmæssigt at diskutere metoder til dataindsamling og krav til dataindsamlere. 

Rentemestervej 8, 2. sal,
2400 København NV
www.miljoeportal.dk
miljoeportal@miljoeportal.dk
(+45) 72 54 64 64