Juli 2016

RESULTATER, INPUT OG IDEER FRA MILJØPORTALENS WORKSHOP NR. 3.2. 
- NATUR & MILJØ 2016 - TORSDAG DEN 9. JUNI


Data er grundlaget for en stor del af arbejdet i miljøforvaltningerne. Hvordan sikrer vi, at anvendelsen af data bliver optimal? Hvilke data og hvilke systemer og funktioner mangler vi for at opnå en bedre anvendelse af miljødata?

Workshop session 3.2.
Bedre anvendelse af miljødata
SPØRGSMÅL 1: Uudnyttede miljødata i/udenfor Miljøportalen
- Hvilke data bør komme i spil - herunder er der data udenfor Miljøportalen, som bør komme i anvendelse?
Denne workshops første spørgsmål handler om, hvilke data der bør komme i spil. Med 'data i spil' menes, hvilke data der kunne være interessante / brugbare at have adgang til i sagsbehandlingen. 

Syv grupper var med til at diskutere, hvilke data de gerne vil have adgang til. Det er der kommet en liste med dataønsker ud af. Listen er så vidt muligt delt ind i fagområde/tema.
 
  Bord 21 Bord 22 Bord 24 Bord 25 Bord 26 Bord 27 Bord 28
 
Overfladevandsdata og punktkildedata
 
Vandløbsdata (generelt) x x         x
Vandstandsdata for vandløb x           x
Vandføring x   x        
Grødeskæring x            
Data fra regulativerne som koter (?) og DVFI   x          
Data om offentlige vs private vandløb   x          
Kort med vandløbssystem (+ angivelse af udledninger)     x        
DVFI fra kommunerne     x        
Karakteristiske afstrømninger     x        
Statslige data fx om vandløbsmålinger (hvor de i dag er forældede fordi der går 1 år fra indsamling til udstilling)   x          
Bundvegetationsdata fra Aquabase       x x    
Data fra vandplansdatabasen         x    
Fisk i havet             x
PULS-data     x x      
 
Grund- og drikkevandsdata
 
Hvilke boringer der er tildelt hvilke magasiner     x        
Grundvandskortlægningen (alle relevante data, fx Potentialekort, lertykkelseskort)     x   x   x
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse       x      
Omdeling af boringstype på anvendelse eller anlæg (vandforsyningsboringer)       x      
B-boringer fra regionerne (bliver pt ikke sendt ud)         x   x
Interne data for vandværkerne             x
 
Badevandsdata
 
Svømmebadsdata (svømmehaller og badeanlæg)       x     x
Historiske badevandsdata bør med i PULS             x

Råstofdata
Gamle/tidl råstofgrave       x      
 
Jordforureningsdata
 
Regionernes og tidl amters data om jordforureninger x            
Anvendelse af forurenet jord (§19-§33)       x      
 
Naturdata
 
Naturdata fra kommunale projekter   x          
Rødlistearter (som står på hylderne og ikke er indberettet)     x        
Biodiversitetskort (sammen med HNV)     x        
 
Andre data
 
Data fra MiljøGIS der pt ikke er på DMP     x        
Data fra Kort-info løsninger i kommunerne     x        
Godkendte virksomheder (på typeniveau)       x      
DMI-vejrdata (nedbør, fordampning, lufttryk etc) x           x
Satellitdata x            
Klimatilpasningskort fra kommunerne     x        
Klimadata   x x        
Geotekniske data     x     x  
Historiske data (fx gl kortlægninger fra amterne/kommunerne)         x    
DMA-data (industridata)           x  
Landbrugsdata (udspredning, gødning, markniveau, forpagtning, sædskifte, sprøjtning)           x x
Forskningsenheders data           x  
Data om jordvarmeanlæg             x


Generelle kommentarer til data
Udover de mange ønsker til nye data, kom grupperne også med generelle kommentarer til data.
Flere grupper nævnte, at de gerne ser, at data fra private rådgivere og foreninger samt VVM-data kommer i spil, så de kan anvendes. [allerede nu bliver der indberettet data fra private rådgivere og institutioner til Miljøportalen. Læs mere, red].

Mange sagsbehandlere har desuden det ønske at samle data fra alle myndigheder, som er relevante i forhold for miljøforvaltningen ét sted. Enkelte grupper havde desuden generelle kommentarer til data, fx at der bør laves bedre kobling mellem GIS-lag og fagdata, og at det bør være muligt at lagre egne data.
Derudover nævnte en gruppe behovet for prioritering af data.

”Det er vigtigt at sætte en grænse for, hvad der skal ind under DMPs hat (vi får flere og flere data) (…) Systemet skal stadig være funktionelt.” (bord 27)

Der bør - som citatet også viser - tænkes i brugervenlighed, da brugervenligheden kan være en udfordring, når mange data udstilles.

Som det også har været debatteret på sidste brugerseminar, nævnte en gruppe, at der bør fokuseres på, hvordan vi får data ud. Desuden skal vi blive bedre til at dele vores data på tværs.



OPSUMMERING
Der er mange og mange fagspecifikke ønsker til data, bl.a. nævnes data fra organisationer og virksomheder, som data mange sagsbehandlere kunne have gavn af i det daglige arbejde. Desuden er det et ønske at samle alle data, der er relevante i miljøforvaltningen. Samtidig er det vigtigt at have fokus på brugervenlighed og at få data ud af databaser og systemer. 
SPØRGSMÅL 2: Nye brugerrettede miljøløsninger
- Hvilke funktioner/systemer mangler I mest for at kunne gøre brug af miljødata?
Grupperne kom vidt omkring i diskussionerne om, hvilke funktioner eller systemer der mangler for at opnå bedre brug af miljødata.

Overordnet set kan kommentarerne inddeles i fem temaer:
1. Adgang til data / mærkning af data
2. Sammensmeltning / samarbejde mellem systemer
3. Krav / kommentarer til systemer / funktioner
4. Krav / kommentarer i forhold til indberetning, bearbejdning og udtræk af data
5. Krav / kommentarer i forhold til udstilling af data
 


1. Adgang til data / mærkning af data
  • Adgang til borger-, virksomheders- og organisationers data
  • Adgang til andre myndigheders data
  • Adgang til rådata
  • Integration til egne lokalt lagrede data
  • Kvalitetsmærkning
 
2. Sammensmeltning / samarbejde mellem systemer
  • Samarbejde mellem henholdsvis Plansystem, Byg & Miljø, affaldssystemer og Miljøportalen.
  • Det er efterspurgt med et system, der kan sammenstille netop de data, der er behov for i en konkret sag (fra Miljøportalen og andre offentlige databaser).
 
3. Krav / kommentarer til systemer / funktioner
  • Brugerorienterede løsninger til gavn for myndighederne.
  • Fælles login / flere indberetningssystemer på føderation / single sign-on.
  • Ét system med alle data, hvor kommunerne i fællesskab skal identificere, hvilke data der skal hives ud. Udtræk kunne fx være i form af færdige rapporter.
  • Diskussion: skal det ændres, at DMP er en database og brugerne selv skal udvikle systemer?
  • Flere fællesoffentlige systemer.
 
4. Krav / kommentarer i forhold til indberetning, bearbejdning og udtræk af data
  • Funktionalitet hvor der udpeges polygon og så trækkes basisudtræk.
  • Mulighed for masserettelser og masseindlæsninger af data.
  • Automatisk overførsel af analysedata.
    Standardisering af bearbejdning af data.
    Hentning af data i database-format (fx Access).
  • Begrænsning i udtræk på 1.000 records bør ophæves.
  • Oppetid på indhentning af GIS-lag bør forbedres.
 
5. Krav / kommentarer i forhold til udstilling af data
  • Udstilling af data på en brugervenlig måde.
  • Rettighedsbegrænsede data bør kunne udstilles i særlige sammenhænge.
  • Udstilling af DMP-data på virk.dk så virksomheder kan se egne data.
  • Open source-platforme som udstiller rådata.

OPSUMMERING
Overordnet set handlede diskussionerne om adgang og mærkning af data, samarbejde / integration mellem forskellige systemer og platforme. Et andet fokuspunkt var standardiserede rapporter og basisudtræk af alle data inden for et afgrænset geografisk område. 

Rentemestervej 8, 2. sal,
2400 København NV
www.miljoeportal.dk
miljoeportal@miljoeportal.dk
(+45) 72 54 64 64