Juli 2016

RESULTATER, INPUT OG IDEER FRA MILJØPORTALENS WORKSHOP NR. 3.4. 
- NATUR & MILJØ 2016 - TORSDAG DEN 9. JUNI


Workshop 3.4. fik til opgave at kigge i krystalkuglen for at se, hvad fremtiden bringer på teknik- og miljøområdet. Samtidig blev det diskuteret, hvilke værktøjer der kunne være behov for til ledelsen, så de bliver bedre rustet til at prioritere og allokere ressourcer. 
Grupperne fik desuden til opgave at diskutere, hvordan bedre formidling kan øge tilliden til natur- og miljøpolitikken. 

Workshop session 3.4.
Digital fremtid. Teknik- og miljøområdets
digitale perspektiver

 
SPØRGSMÅL 1: Ledelsesstøtte systemer
- Hvilke løsninger er der brug for (i forhold til prioriteringer, ressourceallokeringer og transparens)?
På workshop 3.4. bliver deltagerne inddelt i seks grupper. Det første spørgsmål handler om, hvordan ledelsesinformationen kan styrkes. 

Til spørgsmålet om ledelsesstøttede systemer deler besvarelserne sig i to temaer:
  1. Ledelsesinformation
  2. Prioritering / ressourceallokering

1. Ledelsesinformation
Ledere har behov for flere oplysninger om data. Det kan være metadata, data om baggrund, kvalitet og nøjagtighed, samt hvad data kan bruges til, og også hvad de IKKE kan bruges til. Samtidig ville det være ønskværdigt at kunne se oplysninger om, hvilke projekter der er under behandling, afslag eller allerede er gennemført. Et andet essentielt redskab for ledere kunne være en form for tracking-funktion, så sager kan trackes fx i forhold til sagsbehandlingstid.
Et krav er dog, at funktionaliteten er sammenlignelig mellem myndigheder.

”Det opleves, at DMP har en stærk datastruktur, men at der mangler en faglighed i forhold til at forstå og håndtere kommunernes databehov og ønske om fleksibilitet, fx ved ønske om nye datatyper (fx kloakeringstyper)” (bord 63)

Af andre ledelsesværktøjer nævnes bedre visning af statistiske data, og et decideret ledelsesmodul til udvalgte miljødata til at sammenligne miljøperformance mellem kommunerne.



2. Prioritering / ressourceallokering
I forhold til prioritering / ressourceallokering nævner en gruppe vigtigheden af, at afsætte de nødvendige ressourcer til vedligehold af data. Samtidig er bedre integration mellem systemerne af betydning for lederne, bl.a. DMP og hhv. GeoEnviron, Byg & Miljø og NaturErhvervs landbrugsdata. 


OPSUMMERING
Det ledelsen efterspørger er flere oplysninger om data fx metadata og datakvalitet samt bedre formidlede statistiske data. Desuden ville en form for tracking-funktion i forhold til fx sagsbehandlingstid også være gavnligt.
SPØRGSMÅL 2: Viden om status på natur og miljø
- Hvordan kan bedre formidling af data øge tilliden
til natur- og miljøpolitikken og konkrete indsatser?
Andet spørgsmål i workshoppen handler om, hvordan viden kan udbredes til gavn for alle. Og hvordan vi kan nå ud til den almindelige borger og virksomhed. Samtidig bliver grupperne spurgt om tiltag, der kan øge tilliden til natur- og miljøpolitikken.  


Besvarelserne om bedre formidling af data kan øge tilliden til natur- og miljøpolitikken fordeler sig inden for to temaer:
  1. Tiltag der øger tilliden
  2. Hvordan kan formidlingen gøres bedre?
 
1. Tiltag der øger tilliden til natur- og miljøpolitikken
Af tiltag der ville forbedre tilliden til natur- og miljøpolitikken nævnes bedre beskrivelser af data og øget tilgængelighed til data. Desuden nævnes større ensartethed i måden data produceres på og bedre mulighed for at sammenligne data.

Et tilbagevendende tema på alle Miljøportalens workshops er kvalitetssikring og kvalitetsmærkning. På workshop 3.4. kommer en gruppe på den idé, at der burde laves en form for certificering af kvalitetssikringen.

”Evt. en form for certificering der øger tilliden i kvalitetssikringen, så det ikke bliver muligt at anfægte data på grund af metodeforskelle. Sammenligning med ISO-standarder eller ITIL-processer inden for it.” (bord 62)

Samtidig vil det være et plus at objektivisere tolkningen af data, fx at oparbejde tillid til, at eksperter kan tolke på data-output. Et andet positivt tiltag vil være muligheden for feedback til DMP om data og funktionalitet.


 
2. Hvordan kan formidlingen gøres bedre?
Halvdelen af grupperne er inde på, at formidlingen kan gøres bedre, hvis det bliver muligt at give det gode overblik, fx ved at trække tidsserier, vise data sammen med grænseværdier og generere links til DMP/Arealinformation, som kan sendes til borger/virksomhed.

Samtidig ville det være en idé at brande DMP via videoklip og facebook, og via links til DMP på borger.dk og virk.dk. En anden idé kunne være et formidlingsmodul eller app med udvalgte miljøindikatorer, så man får en systematisk formidling af tilstand af naturtyper, badevand mv.

En gruppe nævner, at vi skal blive bedre til at fortælle historien så politikere / journalister fatter interesse.

”Politikerindgang til Danmarks Miljøportal: Gør Arealinformationsdata interessante for magthavere (politikere i folketinget, miljøordfører, lokalpolitikere) og interesseorganisationer (Danmarks Naturfredningsforening etc.), så de følger miljøets tilstand og kan henvise til Arealinformation”. (bord 67) 

En anden gruppe mener dog ikke, at bedre formidling af data nødvendigvis øger tilliden:
”Blot at formidle data øger ikke tilliden til natur- og miljøpolitikken og giver heller ikke forståelse for de konkrete indsatser”. (bord 63)



OPSUMMERING
Af tiltag der kan øge tilliden nævnes bedre beskrivelser af data og bedre adgang til data. I den sammenhæng er kvalitetssikring- og mærkning også meget vigtig. Derudover nævnes, at det kunne være en fordel at brande Miljøportalen bl.a. på de sociale medier. Andre konkrete tiltag er at udvikle et formidlingsmodul med udvalgte miljøindikatorer og skabe en såkaldt 'Politikerindgang' til Miljøportalen.

Rentemestervej 8, 2. sal,
2400 København NV
www.miljoeportal.dk
miljoeportal@miljoeportal.dk
(+45) 72 54 64 64