Juli 2016

RESULTATER, INPUT OG IDEER FRA MILJØPORTALENS WORKSHOP NR. G3 NATUR 
- NATUR & MILJØ 2016 - TORSDAG DEN 9. JUNI


Resultaterne fra naturworkshoppen tegner et nuanceret billede af, at der er stor værdi i at indsamle og bruge VVM- og Artsportaldata. Der blev desuden identificeret anvendelsesmuligheder på tværs af myndighedsgrænser, som vi i Miljøportalen ikke selv var klar over. Det er en rigtig god ballast i forhold til en videre dialog og prioritering af det fællesoffentlige samarbejde mellem kommuner, regioner og stat i Danmarks Miljøportal.

Workshop session G3 Natur 
 
SPØRGSMÅL 1: Hvilken værdi kunne VVM-data give for jer? 

Eksempelvis til sikring af bedre forvaltningsgrundlag, bedre grundlag for faglig dialog, styrke sagsbehandlingen i forhold til borgerinddragelse o.lign.

 
VVM-data er en betegnelse for de data, der indsamles i forbindelse med redegørelser af vurderinger af virkninger på miljøet. VVM-data indsamles ofte af private rådgivere, og sagsbehandlere har derfor normalt ikke adgang til data. Workshopdeltagerne bliver inddelt i tre grupper og spurgt om, hvilke fordele adgang til VVM-data vil have for deres arbejde.


Alle tre grupper svarede, at et større datagrundlag vil have mange fordele. Blandt fordelene er, at flere data ville give et bedre grundlag for at vurdere bygherrers oplysninger, og at sager kan belyses bedre, så overregulering undgås. Samtidig vil adgang til VVM-data gøre det muligt at spotte kritiske udviklinger i natur- og miljøtilstanden.

Er der nem adgang til VVM-data, kan der desuden spares tid i sagsbehandlingen og det vil mindske risikoen for dobbeltarbejde. Én gruppe nævnte desuden, at adgangen til VVM-data kan være med til at afgrænse, hvilke naturforhold der skal undersøges, og derved kan udgifter til yderligere undersøgelser reduceres.

Som en ekstra gevinst sikrer adgang til flere data, der er offentlige tilgængelige, at der er transparens i afgørelserne.  



OPSUMMERING
Deltagernes input kredsede om tre nævneværdige fordele ved at have adgang til VVM-data: bedre belysning af natur- og miljøforhold, tidsbesparelse i sagsbehandlingen og transparens i afgørelserne. 
SPØRGSMÅL 2: Hvilken værdi kunne data fra Artsportalen give? 

Eksempelvis til sikring af bedre forvaltningsgrundlag, bedre grundlag for faglig dialog, styrke sagsbehandlingen i forhold til borgerinddragelse o.lign.

 
Det andet spørgsmål på naturworkshoppen handlede om en kommende Artsportal, der er under udvikling. Med Artsportalen bliver det nemt at danne sig et overblik over arter og let at søge arterne frem. Det er SVANA (tidl. Naturstyrelsen), Miljø- og Fødevareministeriet, som udvikler brugergrænsefladen til Artsportalen. 

Besvarelserne blandet de tre grupper faldt indenfor to temaer:
  1. De direkte afledte effekter af Artsportalen
  2. Idéer til selve projektet med at skabe en velfungerende Artsportal

1. Direkte afledte effekter af Artsportalen
Blandt de direkte afledte effekter af Artsportalen er, at det vil være et vigtigt arbejdsredskab, idet data vil kunne bruges mere effektivt. Det vil samtidig give hurtigere sagsbehandling, som vil betyde en ekstrem tidsbesparelse. Mange undersøgelser eller screeninger i felten vil kunne spares væk, da data allerede er tilgængelige.

”- mange undersøgelser vil kunne spares helt væk, da en Artsportal i mange områder vil indeholde nok data til at VVM-screening slet ikke vil være nødvendig” (bord 6)

Kvaliteten af feltundersøgelserne vil kunne øges, da Artsportalen vil kunne vise, hvor man skal fokusere sin eftersøgning på baggrund af ældre registreringer inden feltarbejdet påbegyndes.

Udover de gevinster det vil have for sagsbehandlerne, vil det også gavne andre interessenter (borgere, virksomheder m.fl.), da alle vil kunne se de samme data. Det ville gøre det nemmere at formidle viden og data om en given sag. En anden afledt effekt omhandler den viden, der bliver indsamlet til Artsportalen, som vil styrke lokal forankret viden. Samlet set vil det kunne højne borgerinddragelsen.

                                            

2. Idéer til Artsportal-projektet
Deltagerne på workshoppen luftede desuden deres holdninger til selve Artsportal-projektet og gav projektet idéer med på vejen. Fx blev det nævnt fra to af grupperne, at det bør være lovpligtigt, at data fra VVM-undersøgelser lægges i Artsportalen. De samme to grupper pointerede desuden, at kvalitets-mærkning er vigtig. Af andre idéer blev det nævnt, om man kunne lave en form for certificering af ’amatørbisserne’ for at andre har lidt viden om, hvem der registrerer data.

En af grupperne havde desuden ønsker og idéer til funktionaliteten i Artsportalen. Ønskerne omhandler tværgående artssøgning og geografisk visning. Samt mulighed for udtræk af, hvem eller hvilken organisation, der har registreret de pågældende data, samt mulighed for autovalidering af data på en geografisk lokalitet på grundlag af flere registreringer af pågældende art. 



OPSUMMERING
For sagsbehandlere vil det være et vigtigt arbejdsredskab, give hurtigere sagsbehandling, og kvaliteten af feltundersøgelser vil kunne øges. Der vil også være gevinster for andre interessenter, bl.a. vil det højne borgerinddragelsen. Selve Artsportal-projektet fik også nogle kommentarer med på vejen. Kvalitetsmærkning af data er vigtig. Samtidig bør det være lovpligtigt, at data fra VVM-undersøgelser lægges i Artsportalen.

 
SPØRGSMÅL 3: Hvad kan borgerindsamlede data bruges til
og vil data give værdi for jer? 

Eksempelvis til sikring af bedre forvaltningsgrundlag, bedre grundlag for faglig dialog, anvendes i sagsbehandling o.lign.

 
Én gruppe beskæftigede sig med, hvad borgerindsamlede data vil kunne bruges til.

Svaret fra gruppen var, at data indsamlet af borgere vil kunne bruges i kommunikation med borgerne. Desuden vil borgerdata kunne bruges som pejlemærke i forhold til specifikke arter, der kræver opmærksomhed.

Det var gruppens holdning at borgerindsamlede data ikke vil kunne bruges direkte i sagsbehandlingen. De mente desuden, at når data indsamles af borgere, skal der stilles krav om, at der ikke forekommer anonyme indtastninger.



OPSUMMERING
Borgerindsamlede data vil kunne bruges i kommunikationen om en given sag og som pejlemærke for arter, der kræver speciel opmærksomhed. 

Rentemestervej 8, 2. sal,
2400 København NV
www.miljoeportal.dk
miljoeportal@miljoeportal.dk
(+45) 72 54 64 64