Portalsekretariatet indgik d. 16. maj kontrakt med den danske IT-virksomhed, KMD, omkring udvikling og drift af DKJord indenfor rammeaftalerne udstukket af Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI 02.17 og 02.21). KMD påbegyndte allerede i starten af maj udarbejdelsen af datamodellen for DKJord med udgangspunkt i den konceptuelle datamodel beskrevet i Danmarks Miljøportals kravsspecifikation for DKJord. Kommunerne, regionerne, Miljøstyrelsen samt Kort og Matrikelstyrelsen blev inviteret til en række workshops forud herfor, hvilket har dannet udgangspunktet for den videre designbeskrivelse af DKJord og DKJords webservices. Designbeskrivelsen forventes endeligt afsluttet ultimo august.