Inddatering i Naturdatabasen
Miljøcentrenes og kommunernes inddatering i Naturdatabasen kan ske ad flere "kanaler" i Naturdata systemet. Indberetningen kan foretages enten gennem anvendelse af webapplikationen "Danmarks Naturdata" eller gennem anvendelsen af myndighedens egne (eksempelvis mobile) applikationer der benytter sig af webservices udstillet af Danmarks Miljøportal.
Manualer til anvendelse af webapplikationen "Danmarks Naturdata" kan hentes i applikationen selv.
Integrationsmanualen til Naturdatabasens webservices indeholder tekniske vejledninger i anvendelsen af systemet til integration mellem egne lokale applikationer og Naturdatabasen. Manualen indeholder de tekniske specifikationer som systemudviklere skal anvende for at integrere mellem kommunernes og miljøcentrenes egne IT-systemer og Naturdatabasen.
Naturdata omfatter 2 forskellige miljøer. Et driftsmiljø for produktion (Naturdata produktionsmiljø) og et driftsmiljø for demo/test (Naturdata demomiljø). Naturdata demomiljøet stilles til rådighed for systemudviklere, således at disse kan implementere, tilpasse og teste deres applikationer på Naturdata webservices, inden de pågældende IT-systemer sættes i drift med integration mod Naturdatabasen.
Den senest opdaterede udgave af integrationsmanualer til og dokumentation af Naturdatabasens webservices kan tilgås på Danmarks Miljportals WIKI.