Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
SharePoint
Administrer tilladelserAdministrer tilladelser
|
VersionshistorikVersionshistorik

Navn

Titel

Opløftningsbillede

Sideindhold

Danmarks Miljøportal er i samarbejde med SVANA (tidl. Naturstyrelsen) og kommunerne i gang med at udvikle en ny national badevandsdatabase. Databasen bliver et modul til Punktkildedatabasen (PULS), som på nuværende tidspunkt allerede håndterer data om regnbetingede udledninger, renseanlæg samt akvakulturanlæg.

Projektet PULS Badevand omfatter udvikling af en fællesoffentlig database til lagring, opdatering, udstilling samt EU-indberetning af data om badevandskvaliteten i Danmark. Databasen vil indeholde de data, der opdateres af kommunerne og akkrediterede analyselaboratorier, hvilket giver et samlet ajourført landsdækkende datagrundlag samt forsimpler årsindberetningen til EU. Målet er, at den nationale EU-indberetning af data fra badesæsonen 2016 fortages vha. PULS Badevand.

Hvad er PULS Badevand?

PULS Badevand vil bestå af følgende overordnede komponenter:

  • Webservices til inddatering, godkendelse samt adgang til data
  • En udvidelse af PULS-databasen med et modul til badevand, der indeholder badevands- og kontrolstationer samt tilknyttede data
  • Udvidelse af PULS-basis, den basale test-brugergrænseflade til indtastning og godkendelse af data.


Badevandsmodul i PULS

Badevandsmodulet i PULS vil indeholde de data, der løbende indberettes og opdateres af kommunerne og laboratorierne. Det muliggør automatisk visning af data på Danmarks Arealinformation, hvor offentligheden vil kunne se opdaterede data såsom badvandskvaliteten sideløbende med den seneste EU-klassifikation. Det er en forbedring af den nuværende arbejdsgang, hvor kommunerne indberetter data én gang årligt til SVANA. Et opdateret og forbedret datagrundlag vil samtidig bidrage til en mere effektiv opgaveløsning i SVANA​​​. 


Slutbrugerløsninger

Webservices muliggør, at it-leverandørerne kan bygge nye slutbrugerløsninger (applikationer) - eller udvide eksisterende - der henter og inddaterer data direkte i badevandsmodulet i PULS, ligesom det er tilfældet med de andre PULS-moduler.

Samtidig opfordres badevandsmedarbejdere til, at I også spørger jeres it-leverandør/-er om de er i gang med at bygge slutbrugerløsninger eller udvide eksisterende, som kan tilpasses jeres behov. Brug jeres ERFA-netværk / KTC faggruppe o.a. til at samarbejde på tværs af kommuner til at få udviklet en løsning.

Se oversigt over eksisterende slutbrugerløsninger​, der integrerer til PULS. 

Løbende leverandørmøder

Projektgruppen for PULS Badevand inviterer løbende til leverandørmøder, hvor it-leverandører bliver informeret om projektet og bliver opfordret til at bygge slutbrugerløsninger, der kan håndtere badevandsdata og sende dem automatisk ind i PULS Badevand. Se invitation til første leverandørmøde


Analyselaboratorier skal indberette analyser til PULS Badevand

For analyselaboratorierne gælder det, at indberetning af data også skal ske via webservices. De udvikler derfor egne slutbrugerløsninger, der indleverer direkte til PULS Badevand. Vær derfor opmærksom på, om det laboratorium, der fortager jeres badevandsanalyser er klar over ændringen i indberetningsproceduren.

Information om projektets fremdrift samt løbende dokumentation vil desuden være tilgængeligt på badevandssiden her på hjemmesiden.

Artikeldato

DMP Fagområde

Overfladevand

DMP Systemer

PULS

Manchet

Skjul fysiske URL-adresser fra søgninger

Indholdstype: DMP Nyhed
Version:
Oprettet af kl. af
Senest ændret kl. af