Danmarks Miljøportal benytter Cookies

Vi benytter cookies til analyse i Google Analytics samt for at gøre din oplevelse på miljoeportal.dk bedre. Ønsker du ikke at benytte cookies kan disse slås fra i din browser.

Skip Navigation LinksDMP-bidrog-med-data-til-CodeLab-

04-06-2013

 DMP bidrog med data til CodeLab

Miljøportalen bidrog med data til det innovative ”kode laboratorie"
Den 22.-23. maj deltog Danmarks miljøportal i den årlige digitaliseringsmesse ”Offentlig digitalisering 2013 – på vej mod d-land,” i Århus musikhus. Udover at miljøportalen deltog med stand og oplæg ved sekretariatsleder Birgitte Pahl, bidrog miljøportalen også med data til det innovative ”kode laboratorie.”
 
Dette såkaldte CodeLab bestod af tre unge udviklere, der fik stillet til opgave at udvikle et system indenfor 24 timer. Danmarks Miljøportal stillede natur- og geografiske data til rådighed for de friske studerende, der med denne hjælp udviklede en applikation  i høj opløsning.
 
Applikationen fungerer som en Augmented reality applikation. Det vil sige, at man gennem enhedens kamera ser den omkringliggende verden, hvorpå de fundne arter i området omkring ens aktuelle placering, dukker op på skærmen, afhængigt af hvorhen man peger i landskabet.
 
De tre unge udviklere bestod af hhv. Sebastian Brandes Kraaijenzank, der er studerende på Univ. Carlos III de Madrid i Spanien, Anders Skovsgaard, der er PhD. studerende ved Aarhus Universitet og Jonas Grau, udvikler, Klean/Hackavoid.