Danmarks Miljøportal benytter Cookies

Vi benytter cookies til analyse i Google Analytics samt for at gøre din oplevelse på miljoeportal.dk bedre. Ønsker du ikke at benytte cookies kan disse slås fra i din browser.

Skip Navigation LinksDanmarks-Arealinformation-har-fået-et-”ansigtsløft”

08-12-2017

 Danmarks Arealinformation har fået et ”ansigtsløft”

Nyere teknologi, mobil- og tabletadgang, flere browservalg, ny og forbedret printfunktion og meget mere...

​​Når Danmarks Arealinformation åbner igen efter systemopdateringen inden jul, vil sitet se lidt anderledes ud end brugerne er vant til. Danmarks Miljøportal har det seneste halve år arbejdet hårdt på en stor opgradering af systemet. Der bliver både opgraderet den bagvedliggende software og softwaren fra brugergrænsefladen. Og det betyder at brugergrænsefladen ser delvis lidt anderledes ud og kører på en nyere teknologi (Geocortex HTML 5 i stedet for Silverlight). 

Opgraderingen medfører en række fordele og ændringer for brugerne. Af fordele kan f.eks. nævnes:

  • Danmarks Arealinformation kan igen åbnes fra alle browser, altså Internet Explorer, Chrome, Firefox, Safari, Edge
  • Danmarks Arealinformation kan nu også anvendes på tablet og telefon
  • Print-funktionen er kommet tilbage
  • En række tidligere fejl er løst: visningen af dato og arealstørrelser er nu altid korrekt, globale søgninger virker
  • Mulighed for at tilføje egne lag i flere formater, og eksport af resultater til XLSX
  • Mulighed for kun at få filtreret og kun vist en del af et tema, f.eks. kun 1 naturtyper og ikke alle 5 naturtyper
  • Services fra Arealinformation udstilles nu som krypteret (https) og wfs-services kommer i version 2.0.

Ændringerne vedrører især:

  • Temaerne (lag) tilføjer brugeren efter behov, kun ganske få temaer er tilføjet fra starten af
  • Visningen og funktioner for søgeresultater er anderledes end i Silverlight-udgaven
  • Det er ikke længere muligt at gemme egne projekter – en funktion som var en lille ekstra gave i Silverlight versionen, men du kan stadig dele dit kort udsnit

I Danmarks Miljøportals Help Center finder du en række vejledninger som kan hjælpe dig på vej. Her kan du også finde en vejledning til hvordan du finder tema(lag), som ikke er der fra starten.​

Arealeditering:

For Danmarks Arealinformation editeringssite har Danmarks Miljøportal valgt ikke at opgradere grænsefladen til HTML5, da denne opgradering ikke har alle editeringsfunktioner. 

Danmarks Miljøportal har valgt at følge udviklingen for edit-værktøjerne  i Geocortex HTML 5, således at når der er flere editeringsfunktioner til stede i HTML 5, forventer vi at Danmarks Arealinformation editering også vil blive opgraderet. Dette har dog den følge, at Editering indtil videre kun kan åbnes i Internet Explorer browseren.