Danmarks Miljøportal benytter Cookies

Vi benytter cookies til analyse i Google Analytics samt for at gøre din oplevelse på miljoeportal.dk bedre. Ønsker du ikke at benytte cookies kan disse slås fra i din browser.

Skip Navigation LinksDanmarks-dejlige-badevand

01-06-2018

 Data om Danmarks dejlige badevand

Data fra myndighederne flyder over til EU rapporter

​Danmark har gode badesteder

29. Maj udkom en artikel fra Politiken.dk at 87 af 100 badesteder i Danmark har fremragende badevandskvalitet. Danmark ligger altså i den gode ende af skalaen for lande med rigtig gode badesteder. Dette er kommet frem i lyset af Det Europæiske Miljøagenturs måling af badevandet i Europa.

Læs den fulde artikel fra Politiken her

EUs badevandsrapport for 2017 understreger Danmarks gode badevandskvalitet. I rapporten kan man læse, at 86,7 procent af de danske badevandsstationer, er vurderet med klassificeringen udmærket. Der findes 1029 badevandsstationer i Danmark, hvilket svarer til 4,7 % af alle badesteder i Europa. I alt er der indsamlet 9100 prøver fordelt på de danske badevandsstationer [i].

Hvor kommer data fra?

Alle disse data er registreret i badevandsdatabasen, som er en del af Danmarks Miljøportals PULS database. Danmarks Miljøportal udstiller disse data via Danmarks Arealinformation  og således kan også offentligheden få adgang til et overblik over Danmarks badevand. På Danmarks Arealinformation finder du offentlige data om Danmarks natur og miljø udstillet på et Danmarkskort. Data stammer fra myndighederne (staten, kommunerne og regionerne) og inddateres i forbindelse med miljø- og naturovervågning, planlægning, forvaltningsafgørelser, arealudpegninger, tilsyn, egenkontrol m.v.

Læs med her for at finde ud af hvordan du kan fremsøge data på Danmarks Arealinformation.

Eller gå direkte på opdagelse i Danmarks Arealinformation



[i] Kilde https://ec.europa.eu/denmark/news/bathing_water-180529_da