Danmarks Miljøportal benytter Cookies

Vi benytter cookies til analyse i Google Analytics samt for at gøre din oplevelse på miljoeportal.dk bedre. Ønsker du ikke at benytte cookies kan disse slås fra i din browser.

Skip Navigation LinksFagdatabv

21-11-2013

 Fagdatavinduerne sendt i produktion

Input til fagdatavinduer fra brugerseminaret er nu behandlet
I løbet af oktober og november har de miljøfaglige følgegrupper behandlet og bearbejdet de mange gode input fra brugerseminaret 2013. Følgegrupperne har været glade for tilbagemeldingerne og har fortaget et par justeringer.

Følgegruppeformand for Grundvand Philip Grinder Pedersen siger: ”Det var en fornøjelse at se, at brugerne aktivt forholdt sig til det arbejde, som vi havde lavet i følgegrupperne. Lysten til at kommentere var stor. Vi fik mange gode input fx omkring målgrupperne og som vi nu har indarbejdet.

De livlige diskussioner i de 5 workshops på brugerseminaret bragte mange gode ideer og forslag til ændringer og nye tiltag på fagdatavinduerne. Det er dog ikke alle ideer, som kan komme med i første omgang.

Eva Due følgegruppeformand for Danmarks Arealinformation glæder sig til, at fagdatavinduerne kommer: ”Det vil blive et stort løft for myndighedernes miljømedarbejdere, når vi får kombineret deres fagdata med Arealinformation. Jeg håber, at Arealinformation på den måde i endnu højere grad vil kunne understøtte sagsbehandlernes arbejdsgang. Samtidig giver det borgerne bedre mulighed for at få adgang til fagdata, som er knyttet til en specifik lokalitet”.

It-leverandøren Informi arbejder nu på højtryk for at få fagdatavinduerne klar.