Danmarks Miljøportal benytter Cookies

Vi benytter cookies til analyse i Google Analytics samt for at gøre din oplevelse på miljoeportal.dk bedre. Ønsker du ikke at benytte cookies kan disse slås fra i din browser.

Skip Navigation LinksFremtidens-naturmedarbejdere-tog-NaturAppl-til-sig

22-08-2014

 Fremtidens naturmedarbejdere tog NaturAppl til sig

Fredag d. 15. august underviste Miljøportalen Skovskolens studerende i brug af NaturAppl.

Et hold studerende fra Skovskolen i Nødebo (Københavns Universitet) skulle indregistrere Naturdata i forbindelse med en besigtigelse, som de havde fortaget for Furesø kommune. De studerende havde indsamlet og registreret data på feltskemaer, da de ikke kendte til, at NaturAppl kunne tages med i felten. Det og mange andre funktionaliteter fik Miljøportalen vist de studerende fredag formiddag, hvor også Danmark Arealinformations editeringssite blev præsenteret. 

De studerende fangede hurtig fidusen i NaturAppl og Danmarks Arealinformations editeringsside og fik hurtigt lagt de indsamlede data i Naturdatabasen. Furesø kommune havde tildelt eleverne en brugeradgang, så Furesø kommune efterfølgende kunne kvalitetssikre data.

"Det var en fornøjelse at se, hvordan de studerende tog NaturAppl til sig og nemt fik registreret naturdata. NaturAppl er meget intuitiv.  Jeg skal huske næste gang, at vi kan tage NaturAppl med i felten, så vi kan indrapportere data med det samme og slippe for først at notere på papir", sagde underviser og biolog fra Skovskolen Jane Kongstad Nielsen. 

Miljøportalen havde inden undervisningsdagen givet de studerende en skriftlig introduktion til, hvordan de henter NaturAppl, samt sendt vejledninger og film omkring brug af NaturAppl. Download NaturAppl og vejledninger til NaturAppl.

Er du en uddannelsesinstitution, som ønsker undervisning eller introduktion til Miljøportalens systemer, så kontakt Miljøportalen på miljoeportal@miljoeportal.dk.