Danmarks Miljøportal benytter Cookies

Vi benytter cookies til analyse i Google Analytics samt for at gøre din oplevelse på miljoeportal.dk bedre. Ønsker du ikke at benytte cookies kan disse slås fra i din browser.

Skip Navigation LinksMiljøportalen-skal-implementere-strategien-Let-adgang-til-Miljødata-

28-03-2014

 Miljøportalen skal implementere strategien Let adgang til Miljødata

​Som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har et projekt i 2013 arbejdet med, hvordan man sikrer Let adgang til Miljødata.
Det tværoffentlige projektet var forankret i Naturstyrelsen. Resultatet er nu blevet overdraget til Danmarks Miljøportal til videre bearbejdning og implementering.
 
Danmarks Miljøportals bestyrelse glæder sig over det store engagement, som forskellige miljøinteressenter har lagt i arbejdet med at få skabt et overblik over miljødata og adgangen til disse.
 
Bestyrelsesformand Søren Reeberg Nielsen siger: ” Vi er glade for, at projektet er landet her i Miljøportalen, da det ligger i forlængelse af Miljøportalens arbejde med at understøtte den digitale forvaltning på miljøområdet. Det er et omfattende materiale, så vi må tage lidt af gangen og i første omgang vil vi fokusere på at få flere data på Danmarks Arealinformation” 
 
Strategien peger på en række initiativer, foruden flere data på Danmarks Arealinformation, handler den om bl.a. søgefaciliteter og abonnementsordninger på miljødata. 
 
Bestyrelsen har besluttet at prioritere en ekstra 1 mio. i år til optagelse af nye temaer på Danmarks Arealinformation for at imødekomme miljøinteressenternes behov.  Leverandøren og følgegruppen for Arealinformation arbejder nu på en plan for optagelse af de nye temaer på Danmarks Arealinformation.  På hjemmesiden og i nyhedsbrevet vil man løbende kunne følge, hvilke temaer som kommer på Danmarks Arealinformation. I denne mdr. er data om habitatnatur og hydrometridata kommet på. 
 
De andre initiativer fra strategien ”Let adgang til Miljødata” arbejder Danmarks Miljøportal på at kvalificere yderligere for at undersøge, hvordan det kan blive implementeret i Miljøportalens nuværende setup, så det understøtter miljømedarbejdernes behov.