Danmarks Miljøportal benytter Cookies

Vi benytter cookies til analyse i Google Analytics samt for at gøre din oplevelse på miljoeportal.dk bedre. Ønsker du ikke at benytte cookies kan disse slås fra i din browser.

Skip Navigation LinksNATUR_Forb_soeg

30-06-2017

 NATUR - Forbedrede søgemuligheder

​Vi har i over et år arbejdet på at forbedre søgemulighederne i Naturdatabasen.

Arbejdet har først og fremmet været en kæmpe oprydning i data, således at det kun er de resultater, der er fundet der bliver vist ved fremsøgning af eksempelvis en enkeltregistrering. Det har været en meget omfattende opgave, at lave om i de mange millioner registreringer i Naturdatabasen ikke kun i forhold til udvikling men også i forhold til test. Vi har brugt ca. 80% af budgettet på at rydde op i data. De resterende 20% har vi brugt på at udvikle nye brugergrænseflader og funktioner i NaturAppl, Danmarks Arealinformation og Danmarks Naturdata. Vores fokus har været, at gøre det markant lettere at fremsøge enkeltregistreringer, artsfund og naturtilstand.

Vores afsluttende test har indtil videre været positive og vi regner derfor med, at lancere de nye funktoner i Naturdatabasen d. 27. juli 2017.

Det er meget omfattende ændringer der er lavet og selvom vi har testet meget, kan vi nok ikke helt undgå, at der vil blive opdaget fejl efter vi er gået i produktion. Derfor vil vi de første tre måneder efter de nye funktioner er lagt i produktion have ekstra fokus på fejlrettelser. Så vi håber, du vil bruge meget tid på at afprøve de nye funktioner, og hvis du finder en fejl, så meld den venligst ind til support@miljloeportal.dk, så vi kan få den rettet til gavn for alle. På forhånd tak.

I forhold til vejledninger er vi p.t. ved at færdiggøre opdateringerne. Vi vil i forbindelse med lanceringen sende et link til, hvor du kan finde de opdaterede vejledninger.

Vi håber, at I vil tage godt imod de nye tiltag på naturområdet.