Danmarks Miljøportal benytter Cookies

Vi benytter cookies til analyse i Google Analytics samt for at gøre din oplevelse på miljoeportal.dk bedre. Ønsker du ikke at benytte cookies kan disse slås fra i din browser.

Skip Navigation LinksNetcompany-ny-leverandoer-af-Arealinformation

07-11-2016

 Miljøportalen har valgt ny leverandør til vedligehold og videreudvikling af Danmarks Arealinformation

Læs om leverandørskift, og hvilken betydning det har for brugerne af Arealinformation.
​​ 
Danmarks Miljøportal har valgt en konstellation bestående af Netcompany A/S - med NIRAS A/S som underleverandør - som ny leverandør af Danmarks Arealinformation. Netcompany og NIRAS har tilsammen store kompetencer indenfor GIS og IT generelt, samt IT rettet mod miljøområdet.


Hvad betyder leverandørskift af Arealinformation for brugerne?

Der vil i løbet af november 2016 til januar 2017 være en periode, hvor der sker en overdragelse (transition) af alt, hvad det har med vedligehold og videreudvikling af Arealinformation at gøre. I den periode vil der være meget begrænset mulighed for at sætte ændringsønsker og nye tiltag i gang. Som planlagt i begyndelsen af året vil der derimod komme en opdatering af Arealinformation inden jul, som kommer til at indeholde få opdateringer.
 
Når transitionsperioden er ovre vil det være Netcompany, som Miljøportalen samarbejder med for at vedligeholde og videreudvikle Arealinformation. Kontrakten med Netcompany betyder derimod ikke, at der nu kommer et nyt Arealinformation.
 
Netcompany vil hjælpe med de supportsager, som Miljøportalens support ikke kan løse alene.

 


Ændringer af Arealinformation bliver be​sluttet af Miljøportalens parter

En eventuel omlægning af Arealinformation bliver besluttet af parterne i Miljøportalen (kommuner, regioner og Stat).
 
Danmarks Miljøportal ser frem til samarbejdet om Arealinformation med holdet af Netcompanys og NIRAS’ konsulenter, og de første møder er allerede afholdt.
 


Historik

Danmarks Miljøportal sendte i foråret 2016 Danmarks Arealinformation i EU-udbud, nærmere bestemt EU-udbud af rammeaftale om IT-konsulentbistand til vedligehold, support og videreudvikling af Danmarks Arealinformation (2016/S 074-128380). Efter stand still-periodens udløb den 25. oktober 2016 har Miljøportalen indgået en 4-årig kontrakt med konsortiet Netcompany A/S og NIRAS A/S om vedligehold, support og videreudvikling af Arealinformation.
 
Miljøportalen takker de øvrige tilbudsgivere for deres tilbud og ser frem til det videre samarbejde inden for andre af Miljøportalens arbejdsområder.​