Danmarks Miljøportal benytter Cookies

Vi benytter cookies til analyse i Google Analytics samt for at gøre din oplevelse på miljoeportal.dk bedre. Ønsker du ikke at benytte cookies kan disse slås fra i din browser.

Skip Navigation LinksRoadshow-Miljøportalen-danmark-rundt

30-06-2015

 Roadshow - Miljøportalen på tur danmark rundt

Reaktionerne har været positive og spørgsmålene mange, når Miljøportalen har været på besøg i det ganske land.
​​​Miljøportalen har rejst Danmark tyndt for at informere om Miljøportalens data og systemer og tage ved lære af de daglige udfordringer, som brugerne af Miljøportalen sidder med. Siden oktober 2014 er der afholdt 40 kommunale Roadshows med deltagelse af ca. 600 miljømedarbejdere. 

Reaktionerne har været positive og spørgsmålene mange, når to eller tre medarbejder fra Miljøportalen har brugt en dag på at fortælle om, hvad Miljøportalen er, hvilke data og systemer vi har, hvordan it-infrastrukturen ser ud, og hvordan vi kan være behjælpelige i det daglige.

Hvad har deltagerne fået ud af besøget?

Udbyttet af Roadshowet er stort. Karin Krogstrup i Hjørring kommune udtaler: ”Miljøportalen kunne flere ting end vi vidste før. Bl.a. overvejer en medarbejder kun at bruge kortene på Danmarks Arealinformation i stedet for vores eget kort-system.”. Poul Sig Vadsholt, Varde kommune siger: ”Det var meget inspirerende at høre jeres oplæg. Det er min opfattelse, at vi fik udbygget vores viden om Miljøportalen, og at der vil blive mere fokus på den i Varde Kommune i et fremadrettet perspektiv. Så mange tak for jeres super indsats.”.

Karin Krogstrup er Roadshow-kontaktperson i Hjørring og var med til at planlægge dagen i samarbejde med sekretariatet. ”Vi fik lov at få et program, som præcist passede til vores behov. Generelt var vi meget glade for den fleksible form. Folk gik ind og ud alt efter, hvad man havde interesse for. Det var selvstyrende, hvad vi hørte om”.

Roadshowet giver Miljøportalen ny viden

Det er ikke kun deltagerne, der har udbytte af Roadshowet. Det giver også Miljøportalen en masse ny viden at se, hvordan arbejdsgangen er i kommunerne, og hvilke problemstillinger medarbejderne sidder med i det daglige. Konkret har Miljøportalen rettet fejl i NaturAppl, oprettet flere nye FAQs samt tilrettet vejledninger og hjemmeside. 

Fakta om Roadshow

  1. Der er afholdt Roadshows i 40 kommuner (med deltagelse af yderligere 25 nabokommuner)
  2. Deltagerne repræsenterer 65 kommuner og to af Naturstyrelsens lokale enheder.
  3. Deltagere i alt: 596

​​​​Til efteråret vil nogle af de kommuner, der endnu ikke har haft Roadshow, få besøg. Følg med på Roadshow​.