Danmarks Miljøportal benytter Cookies

Vi benytter cookies til analyse i Google Analytics samt for at gøre din oplevelse på miljoeportal.dk bedre. Ønsker du ikke at benytte cookies kan disse slås fra i din browser.

Udvikler

​​​​​​​

​​​​​Software og Udvikling henvender sig til leverandører og udviklere, der ønsker at bygge applikationer, som er koblet til Danmarks Miljøportals webservices.

Danmarks Miljøportal har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet og drifter en række databaser med tilhørende webservices indenfor fagområderne Natur, Grundvand, Jord og Overfladevand.  Miljøportalen stiller gratis webservices til rådighed, så private leverandører og udviklere kan udvikle applikationer til deres brugere.

Danmarks Miljøportal arbejder hele tiden for at udvikle en digital infrastruktur på miljøområdet, og der er løbende nye projekter i pipeline. I Udviklingsprojekter kan du se, hvilke projekter der er i gang. 

Sådan kommer du i gang med udviklingen

Danmarks Miljøportal har udarbejdet en guide til, hvordan du kan sikre en god integration til Miljøportalens webservices. Læs mere på Kom godt i gang. I Miljøportalens Help Center, kan du få tips og tricks til integrationerne.  

Når du anvender Danmarks Miljøportals digitale løsninger, skal du være opmærksom på Aftaler og Ophavsret, som gør sig gældende.

Få adgang til webservices

Danmarks Miljøportal stiller gratis webservices til rådighed. På Webservices finder du beskrivelser af alle Miljøportalens webservices i hhv. produktion, demo og test og man kan læse, hvordan man får adgang til webservices.  

Få hjælp

Danmarks Miljøportal hjælper gerne systemleverandører og myndigheder med at komme i gang med at bruge webservices og data fra Danmarks Miljøportal. Kontakt Danmarks Miljøportal på support@miljoeportal.dk eller på tlf.: 7254 6464.

Har du en applikation til gavn for brugerne?

Hvis du har en applikation, som benytter Danmarks Miljøportals webservices, så giv Miljøportalen et praj. Vi vil fremhæve den på hjemmesiden. Hjælp os på den måde med at give såvel vores eksisterende som nye brugere et bedre overblik over, hvilke løsninger der findes på markedet.​​​​