Nyhedsbrev

Hold dig opdateret på de seneste nyheder fra Danmarks Miljøportal ved at abonnere på vores nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer en gang i kvartalet.

Indtast din e-mail og tilmeld dig her:

Kort over potentielle kvælstofudledninger fra marker findes nu på Danmarks Miljøportal

Markudledningskortet, der er udarbejdet af SEGES Innovation for Landbrug & Fødevarer, er nu frit tilgængeligt via Danmarks Miljøportal. Kortet giver potentielt et mere retvisende billede af kvælstofudledninger, og styrker vidensgrundlaget i arbejdet med målrettede kvælstofindsatser i de grønne treparter.

Nyhedsartiklens baggrundsbillede

Danmarks Miljøportal, 26. November 2025

Nu bliver det nemmere at få et mere nuanceret overblik over den potentielle kvælstofudledning fra landbrugsarealer, baseret på naturgivne forhold som jordtype, nedbør og kvælstofretention. Det nye markudledningskort viser, hvor den potentielle udledning fra marker til kyst er størst, og gør det nemmere at træffe beslutning om indsatser dér hvor effekten er størst - fx om jorden med fordel kan ekstensiveres eller rejses skov på.

"Markudledningskortet supplerer det eksisterende retentionskort fra GEUS, men giver et mere nuanceret billede af, hvilke arealer der potentielt bidrager mest til udledning af kvælstof til kyst ved også at inddrage jordtype og nedbør. Det giver et bedre datagrundlag for de lokale grønne treparter, når de planlægger, hvor arealomlægning giver bedst mening", siger Søren Kolind Hvid, chefkonsulent i SEGES Innovation.

“Markudledningskortet siger dog ikke noget om den konkrete kvælstofudledning fra en mark i dag, da det også afhænger af dyrkningspraksis, hvilket kortet ikke tager højde for”, siger han.

Landbrug & Fødevarer: Styrker grundlaget til at identificere arealer til ekstensivering og skovrejsning

Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer bad SEGES Innovation om at udarbejde kortet for at understøtte de lokale treparter i at kunne identificere relevante arealer til ekstensivering og skovrejsning, hvor der ikke foreligger potentialekort at forholde sig til. Derfor har det været vigtigt for Landbrug & Fødevarer at der har været et forbedret kortlag, som kan være med til at identificere hvilke arealer der kan levere de potentielt størst mulige kvælstofeffekter.

“Hvis man alene bruger retentionskortet til at identificere arealer til fx skovrejsning og ekstensivering, risikerer man at gå efter de forkerte områder, hvor potentialet for kvælstofreduktion er lavere. Med markudledningskortet får man potentielt et mere retvisende billede, og det er en hjælp i den store arealomlægning, der finder sted i disse år”, siger Mathilde Ganderup Friedrichsen, seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Understøtter dialog om arealomlægning

Danmarks Miljøportal spiller en central rolle i den digitale understøttelse af Grøn Trepart, hvor myndigheder og interessenter skal identificere og gennemføre arealomlægninger til gavn for natur, klima og miljø.

"Når data kan få store konsekvenser for landbruget, bør de også inddrages, så beslutningsgrundlaget nuanceres, og vi kan få en mere kvalificeret dialog om grøn omstilling. SEGES bidrag er samtidigt et vigtigt skridt i retning af en mere fælles datainfrastruktur, og vi håber at de vil dele mere i fremtiden", siger Inga Marie Galløe, specialkonsulent i Danmarks Miljøportal.

For yderligere information om kortet, arbejdet bag og dets anvendelse læs: Nyt markudledningskort giver klarere billede af kvælstofudledning. Kortene er tilgængelige via Danmarks Miljøportals såkaldte ‘databutik’, der kan tilgås via en lang række af Miljøportalens systemer fx Synergikort og Danmarks Arealinformation, og bruges i beslutningsprocesser.

Læs mere:

Del og følg

Vi vil gerne møde dig på LinkedIn. Vi poster løbende nyheder, information, aktuelle events og jobopslag. Følg os på LinkedIn

Abonnér på vores Nyhedsbrev

Danmarks Arealinformation

En brugervenlig platform til at få overblik over arealanvendelse, naturbeskyttelse og reguleringer i Danmark.

Læs mere Danmarks Arealinformation

Kort over potentielle kvælstofudledninger fra marker findes nu på Danmarks Miljøportal

26/11 - 2025

Markudledningskortet, der er udarbejdet af SEGES Innovation for Landbrug & Fødevarer, er nu frit tilgængeligt via Danmarks Miljøportal. Kortet giver potentielt et mere retvisende billede af kvælstofudledninger, og styrker vidensgrundlaget i arbejdet med målrettede kvælstofindsatser i de grønne treparter.

Fire nye datasæt fra TRANSFORM, der skal hjælpe den grønne arealomlægning, er nu tilgængelige i databutikken hos Danmarks Miljøportal

14/11 - 2025

Danmarks Miljøportal stiller nu fire nye forskningsbaserede potentialekort til rådighed. Kortene er udviklet i det nationale forsknings- og innovationsprojekt TRANSFORM, og skal hjælpe beslutningstagere med at finde de bedst egnede arealer at omlægge i forbindelse med den grønne trepartsaftale.

ASK-projektets inspirationslister nu tilgængelige i Datakataloget

2/10 - 2025

Nu kan kommuner nemt finde inspiration til arealplanlægning, da inspirationslister fra projektet ASK af Kommunernes Landsforening (KL) kan findes på tværs af Miljøportalens systemer som eksempelvis Danmarks Arealinformation.